lørdag den 17. december 2011

Copycat - kjoler i retrodug

For noget tid siden blev jeg fuldstændig forelsket i Westmoses julebluser/kjoler og tog derfor i den lokale genbrug for at finde en retrodug til mit projekt.

Meget underligt øverst i bunken af juleduge lå nøjagtig den samme dug som Westmose har syet af. Så i det øjeblik blev jeg en copycat og købte dugen - den er simpelthen så juleretrolækker...


Jeg hev så igår symaskine frem og var klar til at sy og HVAD så ville symaskinen ikke sy. Jeg har haft bøvl med den længe. Heldigvis kunne jeg låne en symaskine af en skøn veninde og dugen blev til to kjoler til mine piger.


En juletunika til Sille på 7 år.
Kjolen er herhjemme døbt  : Ludvig og julemandkjolen.


Julekjolen til Emma på 4 år.
Kjolen blev døbt: Puk kjolen.
Emma elsker Puk fra Nissebanden.

Desværre havde ingen af pigerne tid til at blive fotograferet i de nye kreationer, de har begge besøg af legekammerater.

God lørdag til dig fra Copycatten ;o)

1 kommentar:

  1. Hvor er de bare skønne og ja dugen er så retro lækker. Jeg har selv fundet en dug mere, så kjolerne til næste jul er sikret.

    Rigtig glædelig jul herfra

    Kh. Mette

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)