tirsdag den 31. januar 2012

LOPPEFUND

Jeg fandt denne tavle i den lokale genbrug i sommers for sølle 10 kroner, så haps den snuppede jeg. Tavlen har siden hængt i legehuset indtil forleden, hvor jeg syntes at den fremover skal ind i varmen og pynte på Emmas nye værelse.

Jeg har givet den en omgang maling og syntes den er blevet ret så fed og total retroagtig.


Emma skal starte i skole til sommer, mon ikke hun kan få lidt ekstra læring, når hun leger med tavlen...smiiler.

mandag den 30. januar 2012

OVERSTÅET !!!!!!!

Operatioen af knæet er overstået og alt gik som forventet - næsten da....




Det viste sig, at læssionen hvor jeg skulle have haft lavet en brusktranplantation, var helet flot op
 - så dejligt ;o)

Dog var der opstået en ny læssion i brusken et andet sted i knæet, hvor knoglen var helt blotlagt. Så jeg fik lavet en TruFit operation ( boret 7 huller i lårbensknoppen, som så skal hele op og danne en slags ny brusk).

Så nu står den på 4 uger uden at støtte på benet og derefter 2 uger hvor jeg langsomt må støtte mere og mere.

Så nu tror jeg vil hækle lidt, sy lidt patchwork og sysle lidt kreativt idet omfang jeg nu kan.

God mandag til jer alle :o)

lørdag den 28. januar 2012

Så er der kun to dage til.....

......operationen i mit knæ..uhhh jeg er lidt nervøs.

I marts måned 2010 vred jeg mit knæ under en løbetur og smerterne var så store, at jeg i løbet af en månedstid slet ikke kunne løbe mere.
Farvel til den planlagte halvmaraton, som jeg skulle have løbet. Farvel til topformen,  tænk jeg kunne snildt løbe 17 km og stadig have energi SUK.

Diverse undersøgelser og scanninger viste, at jeg havde en bruskskade på lårbensknoen på størrelse med en tokrone. I december 2010 blev jeg opereret og fik boret små huller i læsionen, som så skulle hele op og danne en form for ny brusk. 

Meeeen smerterne forsvandt ikke og i efteråret 2011 blev jeg scannet igen og viste så at læssionen kun havde helet 0,5 mm. Konklussionen fra lægen var, at læssionen var for stor og en ny operationen ville være en mulighed.

Så på mandag skal jeg under kniven igen og have lavet en operation der hedder mosaikplastik (brusktransplantation) og 7-9-13 håber jeg på, at denne operation vil kunne gøre jeg igen kan dyrke bare en lille smule sport/motion og smide de ekstra kilo der har sneget sig på sidebenene.


Tænk på mig på mandag kl. 9.30 .

fredag den 27. januar 2012

Så kom der sne - er det så jul????

Idag vågnede vi i Haderslev op til sne. Pigerne var ellevilde herhjemme og så snart skole og børnehave var overstået, så skulle der leges i sneen. Emma syntes, at nu da der var kommet sne, skulle vi også holde jul igen..... Arghhh det kunne da være meget hyggeligt, meeeen sne og jul hænger jo ikke altid sammen...... ;o)




Sne hilsner fra Mette


mandag den 23. januar 2012

Vase make-over


Syntes lige min vase trængte til en make-over.

Et par cirkler og strimler blev klippet ud i folie og klistret på vasen.


Vasen passer da bare perfekt til mine stribede vaser.


søndag den 22. januar 2012

Prinsessen på retrostoffer

Emma's Maileg "Prinsessen på ærten" har fået retrostof på sine madresser og det er da blevet for vildt lækkert :o)



Se hvad jeg bla. har i gemmerne af stoffer :


Dette søde baby sengesæt fandt jeg i genbrug for noget tid siden. Jeg har godt nok ingen babyer mere, men jeg kunne ikke stå for motiverne og farverne. Mon ikke jeg kan bruge stoffet til et eller andet syprojekt?


Et stykke af et babysengesæt, som jeg selv har ligget i som baby. Farverne er helt fantastiske.


Lidt godt blandet :0)

Så mangler jeg bare en symaskine, min er gået i stykker ØV ØV... Pt. har jeg lånt en Bernette hos en veninde  og den kører bare som en drøm. Jeg må altså ud og finde en god brugt maskine hurtigst, så jeg kan komme igang med flere syprojekter.

God søndag derude.


fredag den 20. januar 2012

Hvad papir fra TIGER kan bruges til !

Det er nu noget tid siden jeg pyntede amagerhylden og  lavede ugle-billederne med papir fra TIGER, men I skal da ikke snydes for at se resultatet:





Rigtig god weekend til dig ;o)

torsdag den 19. januar 2012

UGLErier

I dag har jeg malet to ugle billeder til min kære mor.
Min mor og bonusfar har i en uges tid renoveret  kælder i deres skønne byhus.
Flere gange har min mor nævnt, at hun ønskede sig to sort/hvide billeder til kælderen.

På et tidspunkt viste hun mig et billede på nettet, af en ugle hun syntes ville være perfekt til kælderen, så det var jo oplagt, at motivet skulle være netop den ugle.

Så her er Ulrik og Ursula, klar til at blive hængt op i kælderen :


Ulrik og Ursula sammen med min kære mor, der lige laver et ikke-så-fotogent ansigt


God dag til dig :o)

fredag den 13. januar 2012

Model for en dag

Min datter Sille var i torsdags model for børnetøjsfirmaet Fairtail og deres nye forårskollektion som kan ses hos konsulenterne fra d. 7. februar.

Sille havde glædet sig helt vildt til at være model og oplevelsen levede fuldt op til hendes forventninger. En super hyggelig eftermiddag i blitzlysets skær.

Her er et par billeder af Sille



Kig forbi Fairtail på Facebook og smugkig flere billeder fra forårskollektionen.

torsdag den 12. januar 2012

AV AV AV og atter AV

(Billede lånt på nettet)

Der har ikke været overskud til nogen som helst kreative sysler hos mig de sidste par dage.

Jeg har siden fredag haft ondt i maven og i løbet af mandag tog mavepinen voldsomt til og jeg fik høj feber. Onsdag måtte jeg pga. smerterne forbi min læge, som heldigvis fik mig presset ind i en akut tid.
Efter div. undersøgelser blev konklusionen : underlivsbetændelse.

Nu er jeg så på to forskellige penicillinkure i de næste 10 dage. Jeg kan heldigvis allerede nu mærke en bedring, men for pokker hvor gør det ondt.

Jeg synes virkelig jeg er ramt for tiden. Jeg er sygemeldt på 2. måned pga. tilbagevendende depression og skal om ca. 14 dage opereres i knæet. Nå ikke mere øfferi fra mig, skulle lige have lidt luft.

Nu vil jeg slappe af, for i eftermiddag skal min datter på 7½ være model for børnetøjsfirmaet Fairtail og jeg skal være med på sidelinien - det bliver så spændende.

Trods sygedom nyder jeg at følge med i alle i andres skønne blogsider og jeg glæder mig til at skulle kaste mig ud i syslerne snart igen.

Ha' en dejlig torsdag

mandag den 9. januar 2012

Hurra hurra 5 års fødselsdag

Idag har min yngste datter 5 års fødselsdag HURRA HURRA.


Jeg synes det er helt vildt, at der allerede er gået 5 år, siden jeg lå der på sygehuset med en lille bitte Emma.  Jeg må vist til at indse, at min Emse bemse ikke er mors lille baby mere, men en stor pige uhhh mærkeligt....smiiler.

Lige om straks tager manden og jeg ned i børnehaven med chokoladekage med lyserød glasur, jo jo det er det lille damen har bestilt.

Dejlig mandag til jer alle :o)

søndag den 8. januar 2012

Fødselsdagstoget fik lige en make-over

Fredag og lørdag har stået i fødselsdagens tegn, da vores Emma mus fylder 5 år på mandag.

Fredag havde vi traditionen tro besøg af to skønne vennepar (naboer), med deres ligeså skønne børn. Traditionen startede, da vi alle byggede hus i Starup på samme tid og holdte børnefødselsdage for vore børn. I starten var ungerne så små, at vi forældre fuldte med og ja nu er ungerne ved at blive større og vi forældre følger stadig med - skide hyggeligt.

Lørdag kom familien til fødselsdagsbrunch, kagedame og skønne gaver og ikke mindst en over glad Emma.

På fødselsdagsbordet står altid fødselsdagstoget fra Krea med Bamse, kylling osv, som Sille fik, da hun blev født .Hvert år til hendes og lillesøsters fødselsdag, pryder toget bordet.
Dog syntes jeg at være en smule træt af, at se på de kære DR figurer og gav toget en makeover.

Hvert togvogn fik et stykke farverig papir på og pyntet med billeder af pigerne fra de var 0 år til alderen de er idag. Super sjovt at se udviklingen gennem årene.


Sille


Emma




Imorgen venter så den STORE 5 års dag og Emma glæder sig helt vildt.

Fødselsdagshilsner herfra

fredag den 6. januar 2012

Ophæng af WC og køkkenruller

Jeg trængte lige lidt nyt til vinduerne efter alt julepynten er kommet ned.

Jeg havde for lang tid siden købt nogle keramik svaler til den nette sum af 5 kr. stykket og de skulle idag op at hænge. Jeg syntes dog der manglede lidt mere, de to svaler var lidt ensomme der i vinduet.

Så frem med saks og limpistol


Klippe klippe rullerne i små stykker og lime med limpistolen og frem kom disse søde blomster.

Nu hænger blomsterne af køkkenruller i vinduet i køkkenet med (de nu ikke længere ensomme) svaler.



Billedet er ikke så god kvalitet, da solen skinnede så smukt i Haderslev i formiddags, men man kan dog godt få en fornemmelse af "værket".

Jo jo der er lidt jul tilbage, men fine julestjerne står så smukt endnu. Den er købt af de lokale spejdere, der hvert år i december kommer rundt og sælger ved døren.

Der blev også et par blomster af WC ruller som hænger på vores lille badeværelse, så fint .

Dejlig dag til dig ;0)