fredag den 24. februar 2012

Drømmefanger

Emma og jeg har idag lavet drømmefangere til værelserne. Emma har af og til voldsomme mareridt og derfor kom vi en dag til at snakke om mareridt og at drømme.

En uge senere kommer Emma hjem og siger "Nu vil jeg gerne have en drømmefanger" og jeg spørger hende, hvordan hun pludselig er kommet på den ide.
Det viser sig, at nabopigen lige havde fået en drømmefanger hængt op på værelset.

Så idag gik vi igang med at lave en drømmefanger eller faktisk to.
For lillesøster syntes, at også storesøster skulle have en.


Så her er drømmefangerne lavet af Emma (med hjælp af mor)

Silles drømmefanger                       Emmas drømmefanger


Hvad er en drømmefanger:

Drømmefangeren stammer oprindelig fra det østlige USA. Her véd indianerne, at drømme har magiske egenskaber - og derved evnen til at ændre menneskers livsforløb.
Drømmefangerens historie er en af de smukkeste i indiansk mytologi. Nætterne er fyldt med både gode og dårlige drømme. Derfor hænger man en drømmefanger over barnets seng - eller i boligen, til alles nytte.
Drømmefangerens net filtrerer alle nattens drømme og lader kun de gode drømme flyde gennem hullet i midten, idet de blidt glider ned ad den bløde fjer - til drømmeren nedenunden. De dårlige drømme, som ikke kender vejen, bliver viklet ind i nettet - og opløses ved dagens første lys. Drømmefangeren beholder man hele livet, og dets gode kraft øges med fetich'er og personlige ejendele, som hænges på den. (fundet på nettet).



God weekend og drøm sødt !

3 kommentarer:

  1. Sikke nogle smukke drømmefangere i har fået lavet - håber at de holder de grimme mareridt væk for altid
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Super fedt ide, selv at lave dem. Hvor er de blevet flotte.
    Jeg hat kun set dem på markede og syntes måske ikke de er så kønne, Pøj pøj med dem, jeg kender mange der har far gode erfarringer med dem.

    SvarSlet
  3. Jeg håber hun får glæde af den. Det var en rigtig god idé selv at lave dem.

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)