lørdag den 18. februar 2012

Hvad et lille projekt fører med sig....

Hvorfor er det lige, at et lille projekt, har det med at blive et stort projekt????

Det hele startede med, at jeg, satte Emmas halv højeseng til salg. Jeg troede, at der mindst ville gå to uger, før nogen bed på guloggratis annoncen.Nææ sådan skulle det da ikke være! Dagen efter var sengen solgt, fedt nok.

Efter sengen kom ud af værelset, så skulle værelset da males, mente manden og straks var han igang. Efter manden havde malet, skulle vi så ikke få det der sorte tæppe på, når nu værelset alligevel var tomt (også mandens ide). Jo jo og få dage efter var tæppet købt og to store ruller tæpper lå i køkkenet. Ja to ruller, for Silles værelse skulle da også have tæppe på. Hvis du kan fornæmme min lettere opgivende tone, så er det fordi, jeg ikke kan hjælpe pga. krykkerne og mit opererede knæ...ææææhhhhh.

Ja så senge salget endte med at begge pigeværelser blev malet, fik gulvtæppe på, manden lavede en ny seng til Emma ( det projekt skrives et indlæg om senere), Silles loftseng pillet ned og sat til salg og Silles jernseng fundet frem fra gemmerne. Ja det hele endte med en total omrokering af værelserne. Det skal siges, at det ikke er sjovt, når jeg med mine følgesvende til krykker, ikke kan løfte, flytte eller sætte noget på plads....

Men Silles værelse er blevet rigtig fint, der mangler lige lidt småting hist og pist, men dejligt med et lille indretningsprojekt, nu hvor jeg er hjemme.



Ej min ene følgesvend er kommet med på billedet(venstre i billedet). Ups jeg må forresten ikke gå uden krykker før om 3 uger, hvordan kan den så havne helt derovre????????

Sidste del af værelset må I vente med at se, det nusses der stadig om og Emmas det skal I også snart få at se :o)

1 kommentar:

  1. Hvor ser det fint ud. Håber pigerne er glade for det, de kan da vist ikke være andet:-)

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)