lørdag den 10. marts 2012

Vi læser Brødrene Løvehjerte

Siden vores fantastiske sommerferie i  Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby i Sverige, har Sille kastet sin store kærlighed til de to Brødrene Løvehjerte.

Vi har lånt filmen på bibliotektet flere gange, hvor mange gange Sille har set filmen tør jeg ikke gætte på, men maaaannnngge.


Lige nu læser vi så den helt igennem fantastiske bog skrevet af Astrid Lindgren om de to Brødrene Løvehjerte, der igen mødes i Nangijala, efter deres korte liv på jorden.

De to brødre lever lykkeligt i det hvide hus i Kirsebærdalen et vidunderligt sted. Det viser sig dog også at være ondskab i det ellers så idylliske sted og de to Løvehjerter tager kampen op mod  den onde Tengil og dragen Katla.

Bogen der har en del år på bagen giver dog stadig en helt eventyrlig oplevelse.
Der er så mange dimensioner i denne bog, som kærlighed, fællesskab, ondskab, men noget så stort som døden, på en måde hvor man både som barn og voksen kan sørge, men også glædes over noget så sørgeligt som døden.

Det er virkelig stor oplevelse, at læse denne bog for sin datter, hvor vi sammen drager ind i Astrid Lindgrens univers. Her smiler vi sammen, vi lader tårerne trille og har samtaler omkring de mange temaer bogen bringer frem.

Sille ønsker sig brændende Filmen til sin fødselsdag, så mon ikke jeg må et smut forbi Fona og købe filmen?

Her er et par billeder fra Astrid Lindgrens Verden :

Kirsebærdalen og det hvide hus

Broen fra forsiden af bogen - ligeså idyllisk som beskrevet i bogen.

Mattisborgen fra Ronja Røverdatter

Emma foran Madickens hus

Pigerne ved Astrid Lindgrens gravsted i Vimmerby. Et rørende besøg for både store som små.

To brødres gravsted hvor Astrid Lindgren gik forbi og fik ideen om at skrive,
 den fantastiske historie Brødrene Løvehjerte.


GOD LÆSELYST TIL JER ALLE

1 kommentar:

  1. Ej. jeg har ALTID elsket Astrid Lindgren og jeg har været så privilegeret at have en mor der har støttet mig 110 % i det - selv som voksen! Hun køber stadig bøger hvis hun ser en jeg ikke har og min far har skaffet en original bog af hende udgivet i meget få eksemplarer. Vi har også flere gange rejst sverige rundt for at besøge steder fra Astrids liv. hendes barndomsby kan klart anbefales !

    Emil Fra Lønneberg var den første bog jeg læste selv. Og den første bog jeg læste på engelsk.. og på tysk..
    Jeg lavede projektopgave om hende og fik 13 og til min 20 års fødselsdag var vi inde og se Brdr. Løvehjerte som opera - igen.. Jeg håber de genopsætter den , så SKAL i næsten tage ind og se den. det er det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet på en scene!

    Men det GLÆDER mig sådan at høre der er andre der har samme store kærlighed til Fru Lindgren. hun var et FAKTASTISK menneske med en uovertruffen og vældig inspirerende evne til at opleve og skrive.

    Ja, undskyld romanen men dit indlæg bringer SÅ mange minder frem og et stort smil på mine læber.

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)