torsdag den 5. april 2012

Tillykke 8 år

Idag fylder min store datter Sille 8 år.



Jeg synes det er helt vildt, at det er 8 år siden, jeg lå der på fødegangen med en lille baby smølf  
og nu danser der en stor smuk 8 årig pige rundt herhjemme, med langt hår
og ben der vokser så alle bukser stumper!

(Ja en Smølf det lignede hun, da hun blev født. Hun blev taget med sugekop og hovedet lignede en smølfehat. Jeg ved ikke om det er derfor Sille idag er blevet helt og aldeles VILD med Smølfer???)

Det er en stor dag for Sille, hold fast hun har glædet sig. Det er nu også så dejligt, at fejre fødselsdag.
I lørdags havde vi familien på fødselsdagsbesøg og idag kommer Silles morfar og Hanne til lidt eftermiddagshygge.

Som en ekstra overraskelse skal vi i biografen og se "Lille spejl på væggen der" kl. 11.30. Mon ikke begge tøser synes om den overraskelse.


Den magt- og skinsyge dronning Clementianna får et føl, da den charmerende prins Alcott kaster sin kærlighed på den forældreløse Snehvide. Dronningen forviser pigebarnet til den farlige skov, hvor sultne rovdyr vil gøre det af med hende. Men Snehvide reddes af en flok væksthæmmede landevejsrøvere, og nogle år senere vender hun tilbage til slottet for at sætte dronningen på plads.
(billede og tekst er lånt fra nettet)

Jeg glæder mig til en skøn dag, sammen med familien og fødselsdagsbarnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)