fredag den 31. august 2012

"Lille spejl på væggen der...

                                                       .... hvem er smukkest i huset her" sådan kan Emma nu sige.

For nu har jeg fået malet det gamle spejl og den gamle hylde
 (se billeder længere nede i indlægget, hvordan de så ud inden pimpning)




Emma elsker at sminke sig og nu kan hun give den fuld gas ved sminkebordet.


Her er hylden og spejlet før det blev pimpet

 

Utroligt hvad maling kan gøre!

torsdag den 30. august 2012

MØDER MØDER MØDER


PUHHH SIKKE TO UGER MED MØDER, MØDER OG ATTER MØDER.

Det er virkelig at mærke, at vi har fået to skolebørn hjemme hos os, da der nu er dobbelt op med møder.

Sille går i 2.c og i FRI2eren (SFO) og
Emma går i 0.b og på BLÅ (SFO)

Begge klasser har haft klassemøder og da jeg (en meget engageret forældre) også er med i kontaktforældregruppen i Emmas klasse og i forældregruppen SFOen, kommer der møder med der også.

Heldigvis er det nogle super gode, hyggelige og konstruktive møder, så det er ikke spild af tid og der kommer virkelig noget godt ud af disse møder.

I Silles klasse har vi et sammenhold både børn og forældre helt ud over det sædvanlige, det gavner virkelig skolelivet for vores børn. Vi forældre klikker godt alle sammen og snakker om whiskygrupper til mændene og arrangementer for mødre, det er vildt fedt .

I Emmas klasse er vi alle lidt "nye" endnu. Men mit indtryk er at fællesskabet der også bliver super.
Vi er i kontaktforældregruppen lige nu ved at planlægge et super "rystesammen" arrangement, som helt sikkert vil give en fællesoplevelse, hvor vi lærer hinanden at kende på en sjov måde.

Dog må jeg sige det bliver skønt med en aften uden møder og hvor GLÆDER jeg mig til i aften,
hvor jeg vil sidde i sofaen og strikke, åhhh det bliver godt :o)



onsdag den 29. august 2012

Wave kjole

Jeg har lige syet denne kjole til Emma og hun er vild med den.
 
 
 
Emma er faktisk så vild med den, at pigebarnet ikke vil have den på, for hvad nu hvis den bliver beskidt. Jeg har forklaret hende, at tøj skal bruge og må gerne blive beskidt. Så nu må vi se om den kommer i brug......
 
 

tirsdag den 28. august 2012

En lille bambi

Der er flyttet endnu en lille bambi ind hjemme hos os


Nu står den i køkkenet på reolen, som min symaskine har fået "lov" til at flytte ind i , når
 jeg ikke bruger den. 
Ja ja jeg ved godt den sorte ledning ikke pynter, men projekt "gem ledning væk" er et af de projekter, som af en eller anden grund aldrig bliver gjort.
Mon ikke jeg kan vikle noget pink masking tape på, det kan da kun pynte.
Jeg syer altid i køkkenet og har nu symaskinen lige ved hånden.
Desuden er køkken sypladsen i midten af huset og jeg kan følge med i hvad ungerne
og legekammeraterne laver ( der er ofte 4 - 6 børn hjemme hos os - Skøøønt ikk ).

mandag den 27. august 2012

Labels - print selv

Jeg er faldet over disse labels og synes de er så fine
Du kan downloade de søde labels HER

søndag den 26. august 2012

En lækker vintage sag

Prøv lige at se den her taske, er den ikke bare lækker med lækker på
 
Tasken er i det fedste gul blomstrede frotte
 
og indeni foret med grønt "plast"
 
Tasken er hermed et must til vores ferietur til Tyrkiet.
 Jeg kan lige se mig med den over skulderen, på vej til poolen eller stranden.
 
Ja det er skønt, at være en som stadig har noget sommerferie tilgode.
 

fredag den 24. august 2012

Fede detaljer

Jeg faldt straks for denne skønne bluse, ja på DEN genbrugstur,
nu har I vist hørt om den ret så mange gange.



Er den ikke skøn, den sidder perfekt, har fede detaljer og selvom der er meget sort,
så giver de forskellige farvesammensætninger en friskhed.

Blusen er fra St. Martin ligesom blazeren jeg købte
(- mon ikke der var en der havde rykket op i sit klædeskab)

torsdag den 23. august 2012

For en flad tyver

På min efterhånden ofte nævnte genbrugtur, fik jeg fingrene i disse stofrester, for 20 kr.


Der gemmer sig bla. lækkert turkis frotte - den gammeldags og to stykker joggingstof i mørkblå.

Her er billeder af herlighederne

Turkis frotte

Et stykke med kaniner og mus

Et stykke blå - lidt blødt - stof

Et stykke beige blankt stof
(den rigtige farve kunne jeg ikke fange, da jeg tog billedet)
Stoffet skal helt sikkert bruges til en *dansenederdel* til Emma.

De to mørkeblå sweatstof stykker, skal bruges til en tunika til Sille.


Sidst men ikke mindst
5 lynlåse

Nu glæder jeg mig til, at få stofresterne gennem symaskinen.









onsdag den 22. august 2012

Blazer med ny ejer....

                                               ..... og ejeren er mig.

Jeg fik forleden handlet en masse gode sager på mit genbrugsbesøg.

Bla. denne (synes jeg) skønne jakke



Det er en blazer af mærket St. Martins, den er anderledes og farverig og lige noget for mig.


Jeg elsker allerede min nye blazer.


tirsdag den 21. august 2012

Så er bamserne også klædt på.

Silles kanin og Emmas læsefidus er nu også klædt i Ikeas blomster


Easy nederdel til bamserne.

mandag den 20. august 2012

Nederdel til STOR- og lillesøster


Ja stoffet kender I sikkert - det blomstrede fra Ikea.

Denne gang er der syet et ens nederdel til både storesøster og lillesøster.
Det er ikke så tit dt sker  - men storesøster ønskede selv et.

Der er dog en lille forskel, Emmas har en lille flæse i linningen.






søndag den 19. august 2012

Hæklet kaniner - DIY

Her er så resultatet af mit kaninhækleprojekt


To stk. kaniner en han (Silles) og en hun (Emmas)

Pigerne har selv valgt farver og og hvordan de skulle se ud.





Kaninerne er hæklet efter denne DIY
(jeg har lavet et par ændringer)





fredag den 17. august 2012

Nyt (brugt) skriveunderlag

Jeg skulle faktisk ikke i genbrugsbutikken i dag, meeeen, på vejen på mit ærinde, kom jeg forbi to stks. og jeg KUNNE simpelthen ikke gå forbi.

Og det var godt jeg tog et smut forbi, for se hvad jeg bla. fandt


et rigtig fint skriveunderlag til Emma skolepige.




Med fine bogstaver og tegninger ved og tal er der også på.
De skønne farver er så friske, jeg kunne ikke helt fange farvernes klarhed,
da folien rundt om underlaget gav genskin.

 
Skriveunderlaget passer perfekt til Emmas skrivebord.

Jeg har endnu ikke fået taget billeder af mine andre genbrugskøb endnu, men de bliver vist frem, så snart jeg har fået taget billeder.


Nyt katalog fra Panduro

Åhhh et nyt katalog fra Panduro er landet på mit skrivebord.
Mine søde kolleger gemmer det altid til mig.



Er der nogle der undre sig over, at vi på min arbejdsplads modtager Panduro kataloget, aner jeg ikke, men mon ikke det er fordi jeg arbejder på en Handelsskole og vi på en eller anden måde er kommet på deres liste - MÅSKE.


Jeg glæder mig til at komme hjem og lure i bladet og jeg har allerede set mig lun på noget...


torsdag den 16. august 2012

AV AV mit hoved - mon det kan være migræne?

Hvorfor er det lige, at jeg på min fridag igår, får den ondeste hovedpine.

Det fine billede er fra www.stinestregen.dk

Det startede med en ganske almindelig hovedpine, men så tog den til.
Jeg kunne ikke holde lyset ud og lyde, jeg lå bare og havde såååå ondt i mit hoved.
Almindelige hovedpinepiller hjalp ikke - mon det er migræne????

Jeg har haft lignende "ture" de sidste par måneder og nu må jeg vist hellere finde ud af hvad det er for noget.
Det er så træls, at bruge 1 - 2 dage på, at have ondt i knolden :o/

Jeg havde ellers lige glædet mig til en dag i sysleriets tegn, hvor jeg skulle have malet et billede færdigt og hæklet mit kanindukkeprojekt færdigt - men sådan blev det ikke øv øv.

Beklager der idag ikke er det vildt inspirende at læse hos mig, men jeg vender stærkt tilbage.



tirsdag den 14. august 2012

Hygge hækleri

Efter arbejde og når pigerne er hentet fra skole, tager jeg plads på solvogen med mit hæklekit.


Hvor er det skønt at pigerne nu er så store, at der er tid og ro til, at kunne slappe af med lidt syslerier.

Lige nu er jeg ved at hækle to kanindukker og de bliver såååå fine.
I kan tro jeg glæder mig til, at vise dem frem her på min blog.

Hold øje - lige om snart er de færdige ;o)

mandag den 13. august 2012

Første skoledag

Så fik vi taget hul på skolelivet for Emmas vedkommende.
En super dag, sprængfyldt  med spænding og store forventninger.
Sille nød gensynet med sin elskede lærer Anne Mette og alle kammeraterne fra klassen.

Mine skønne skolepiger.

Da vi kender skolen, da Sille går på skolen, er der ikke så meget nyt rent praktisk,
 vi som forældre skulle fylde vores hoveder med.

Meeeeen jeg synes dog det er stort, for mor, at sende min yngste afsted i skole.
Det er en stor ny verden, fyldt med bogstaver, krav og for forældrens vedkommende,
 at turde give en smule slip på vores små poder - men mon ikke jeg også klarer det denne gang.


Emma havde selv valgt tøjet til første skoledag. Sættet så hun i H&M kataloget og jo jo knæstrømper skulle der til smiiiler ;o)

       En heste skoletaske er et must, når man som Emma elsker heste.


Sille har fået ny cykel og den skulle selvfølgelig med på billedet.


 

En skøn første skoledag og jeg er sikker på at alle forventninger er blevet opfyldt
og begge piger glæder sig til en ny skoledag imorgen.

God solskinsdag derude :o)



Klar parat skolestart

                                  
                                       Så er det i dag det sker......


Emma har første skoledag i  0.B idag og hun glææææder sig, skoletasken blev pakket igår
og tøjet lagt klar.

Selvom det er andent barn jeg sender afsted i skole, må jeg indrømme også jeg er spændt på dagen.
Det er da lidt stort at ens barn skal starte i skole. En epoke er slut og en begynder.

Sille starter i dag i 2. klasse og glæder sig til at møde alle kammeraterne igen efter en laaang sommerferie.

Så lige nu sidder der to friske og glade piger og spiser morgenmad. klar til at indtage skolen.

Jeg lægger lidt billeder fra den store dag på bloggen senere i dag.

VI SES

fredag den 10. august 2012

Genbrugskup

I onsdags skulle jeg hente min store datter, som havde været på gymnastikskole
på Idrætsefterskolen i Vojens.

Da vi kørte hjemad,  med manden med sit "støvleben" og krykker, to piger der ville have is NU,
så jeg en genbrugsbutik i Vojens med 50 % på alt i butikken. Og sådan en butik kunne jeg ikke køre forbi. Så manden med sit skadede ben og de issultne piger måtte vente pænt i bilen,
mens jeg smuttede i genbrugen.

Se lige hvilke herligheder jeg fik med hjem for MEGET små penge


Mine genbrugslækkerier


Skønne små bageforme


4 stk. Daisy tallerkner


3 stk Lotus tallerkner


En hylde - der skal kæles for og ende som et lille tøsesminkebord til Emma.


3 små plastik bambier
Nuttede ikk!



Sidst men ikke mindst 2 små porcelænskaniner til samlingen.
Med hjem kom også en trækasse og en ramme med spejl,
som kan ses på det første billede.


Da vi kom hjem fik mine tålmodige piger selvfølgelig en is og manden fik is på sin akillesene.

LIFE IS NICE :0)