søndag den 23. juni 2013

God tur til Bloksbjerg!

Traditionen hos os til Sankt Hans er et arrangementet, der holdes ved Kirken.

Først er der gymnastikopvisning, derefter synges der midsommervisen og bålet med heksen tændes.

I år er gymnastikopvisningen, hvor Sille skulle have været med, aflyst pga. regn, det bliver simpelthen for risikabelt at lave gymnastik og springe, når græs og redskaber er våde.

Ja nu findes der jo ikke dårligt vejr, men kun dårlig påklædning,
 meeen vi har valgt at droppe turen til kirken i år.

I stedet har vi lavet vores egen lille heks, som vi futter af i bålfadet.




Heksen er lavet af en tennisstrømpe, fyldt med avispapir og små balloner, et stykke filt til kjole.
Hun er blevet så fin den lille heks.

Heksen er placeret i en papkasse med div. brandbart og et par tørre grene 
og står sikkert i tørvejr indendøre til hun skal brændes.

Hjemme hos os forbindes Sankt Hans med midsommer og det overnaturlige.

Hvem husker ikke  pigerne fra Børnene i Bulderby, der  midsommerdag samler blomster og lægger dem under hovedpuden, i det skikken siger man så drømmer om sin udkårne. Jeg husker tydeligt, at min veninde og jeg hver Sankt Hans så afsnittet i TV og bagefter lagde blomster under vores hovedpuder, om vi drømte noget kan jeg ikke huske. 

Afsnittet finder du i Astrid Lindgrens Bogen om børnene i Bulderby og afsnittet hedder 
"Når der er Midsommer i Bulderby".

Der er også et afsnit om midsommer i Astrid Lindgrens Krageøen.


Desuden er jeg hjemme fra blevet fortalt, at Sankt Hans bålet var med til at skræmme heksene og andet overnaturligt væk fra de små byer. Ilden fra bålet skulle beskytte dyr og mennesker mod sygdomme og andet ondt. Heksen på bålet er fordi vi sender heksen til Bloksbjerg i Harzen til fest med Fanden. 
Alle hekse samles i Harzen på et bestemt bjerg og holder fest.
Jeg har været i Harzen og der er heksefigurer, hekse gå-tur-stier ja hele stedet vi var bar præg af hekse.

Ligesom min mor fortalte mig de spændende historier om Sankt Hans og Midsommer fortæller jeg disse historier videre til mine piger, meget hyggeligt at ting går i ring.


HVORFOR FEJRER VI SANKT HANS:

I virkeligheden er Sankt Hans en alternativ kristen fremstilling af en oldgammel skik 
og det med heksene er noget nymodens pop, der opstod i slutningen af 1800 tallet.

I oldtiden var det midsommeren, der blev fejret og  i en tid hvor naturkræfter og magi styrede vores verden. Den længste dag betød, at frugtbarheden var på sit højeste og der blev afholdt frugtbarhedsceremonier hvor man tilbedte det overnaturlige denne aften.

Kirken tog sit indpas og brød sig ikke om det overnaturlige og så fik midsommeren langtsomt et kristent ophav. JoHANneS Døberen menes i følge Biblen at blive født ved Sankt Hans, et halv år før Jesu fødsel og det er han vi rent faktisk fejre Sankt Hans aften.
 Dog forbindes det overnaturlige stadig med Sankt Hans.

De egentligt har Sankt Hans ikke noget med hekseafbrændinger at gøre. Det at brænde hekse startede i Europa i 1200 tallet og helt frem til 1800 tallet.

Der er mange spændende fortællinger om Sankt Hans oprindelse og ønsker du at læse mere om emnet, så er google fantastisk - skriv "Hvorfor Sankt Hans" og der popper 100 vis historier op. 


God tur til heksene derude !





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)