fredag den 30. august 2013

Penselstrøg


Jeg købte forleden en hel stak lærreder i Føtex til ingen penge. 
Pigerne elsker nemlig ligesom deres mor, at male og allerhelst på lærreder.

Da nu alt malingen alligevel var fremme, kunne jeg ikke holde fingrene fra penslerne.
Normalt "maler" jeg med svampe, men dette maleri er lavet med penselstrøg.





De to ugler har allerede fået deres plads på væggen.

Pigene kalder billedet for ""far og mor ugle"







torsdag den 29. august 2013

Emma skirt og linselus

Endnu en Pustetrold skirt er vakt til live.


Det er ingen hemmelighed, at Emma er VILD med at få taget billeder.
Da hun var ca. 8 mdr. kunne vi kun lige løfte kameraet så var baby Emna klar med et stort smil. Da hun var i 2 års alderen kom hun selv med kameraet og ville have vi skulle tage billeder af hende og ja hun elsker det stadig.


Der er mange Pustetrolden skirts i skabet og der vil komme flere de er bare så dejlige.





Nærbillede af nederdelen.

Måske du kan ane sløjfen i linningen, den er svær at få øje på, men super sød effekt in real.





søndag den 25. august 2013

Dottie in action

Så fik jeg endelig taget billeder af nederdelen  Dottie med model i.




Billederne er taget i går, hvor solen skinnede så dejligt.
Sensommeren er fantastisk.




fredag den 23. august 2013

Hækleprojekt 3: Grafisk taske

Så blev den færdig min hæklede grafiske taske, hæklet af sorte og hvide trekanter.




Inspiration til tasken har jeg fået HER. Jeg har ikke fulgt opskriften, da jeg startede med at hækle trekanter ved stranden og ikke havde opskriften ved hånden.


Stroppen har jeg hæklet stribet, jeg er bare VILD med striber i sort og hvid.


Jeg har hæklet en sløjfe øverst på stroppen, sød lille effekt.


Jeg er rigtig glad for resultatet, jeg tror nu at jeg vil sy foer i tasken, så helt færdig er taske projektet ikke.

torsdag den 22. august 2013

Have picnic og mirabelle jagt!

Idag har pigerne haft legekammerater med hjem.
Hele tre stks. skulle med hjem i dag, så her er liv og glade dage.


Tøserne valgte at holde en have picnic og jeg blev bedt om at trylle  lidt lækkert frem.


Frugt, mini flødeboller, saltkringler og peanuts, blev serverer og tøserne var tilfredse og rub og stub blev spist, mens snakken gik afbrudt af grineudbrud...

Ikke langt fra hvor vi bor kan man plukke mirabeller og så gik den store mirabelle jagt ;-)

Nabo pigerne slog sig til mirabella jægerne. Så i alt 7 mirabella jægere  hoppede på cyklerne sikke en flok at holde styr på ....



En lille del af jagt udbyttet. 

Bare ikke der vokser mirabeller ud af ørene på pigerne i morgen.

Pigerne har valgt at 3.c og 1.b i morgen skal have smagsprøver i skolen.





tirsdag den 20. august 2013

Nyt magasin på gaden - Sally's


I denne uge er der et nyt magsin med i Hendes Verden.
Jeg har ikke nået, at læse i det endnu, men jeg vil nu lave en cafe latte og nyde solen på terrassen ;o)

I Sally's finder du lækre strikkede trøjer og smart strik til boligen,
vi syr 4 smarte puder
og introducerer den nye trend, grafisk patchwork,
eller du kan designe dine egne smykker af cykelslanger,
dekorere med papir,
friske op med maling,
hækle en taske i en fart,
prøve en helt ny form for broderi
og lære, hvordan du binder en kurv.
  
Ind i mellem kan du læse portrætter af 4 kreative kvinder,
få shoppingtips til nettet
og se, hvad der inspirerer de kreative bloggere.

(teksten er kopieret fra Hendes Verdens hjemmeside)

 Smug kig i Sallys HER

Ikke sponsoreret indlæg

mandag den 19. august 2013

Mine guldklumper

Jeg kalder det efterhånden en hobby, det der med at tage billeder og få et bestemt udtryk frem i billedet.

Ofte er det Sille og Emma, der må finde sig i at blive fotograferet  
- så her et par billeder af mine skønne guldklumper














Billederne her er taget en formiddag hvor pigerne legede med sæbebobler og jeg knipsede bare løs ;o) 






søndag den 18. august 2013

Gamle Ikea dukkehus møbler

Som lovet i mit sidste  indlæg, vil jeg vise jer dukkehus møblerne fra Ikea, som jeg købte på Vorbasse marked for en del år siden.




Hvornår møblerne er fra ved jeg ikke, men de er så fine synes jeg.
Der var små dukker med til, men dem ved jeg ikke hvor er henne.




Pigerne bruger møblerne til
til Sylvanian og til pigedukkerne fra Littlest pet shop.

Jeg gav en flad 20'er for sættet ;-)

lørdag den 17. august 2013

Ikea miniature


Jeg var helt solgt, da jeg så Ikea laver deres møbler i dukkehus størrelse.
Jeg må simpelthen bare eje disse. 

Jeg bor desværre langt fra en Ikea, men min søde veninde skal dertil om to uger og har lovet at tage et sæt med hjen jubiiiii ;-)


Jeg har nogle af Ikeas gamle dukkehusmøbler, ja det er jo pigerne der har dem og lege med, men jeg har et eller andet med dukkehuse og møbler.

Jeg vil lige få taget billeder af de gamle møbler, dem skal I da se.

fredag den 16. august 2013

Smølfer i glas og ramme

Smølfe kortspillet jeg viste frem på bloggen igår, er nu kommet i glas og ramme.

Jeg er helt vild med motiverne og farverne på de små spillekort og synes de skulles vises frem istedet for, at være gemt væk i en skuffe.

Jeg  har købt en ramme i LP størrelse og der pryder nu de fine kort.





De små kort minder mig om Pantone farvekortene, bare i Smølfe stil. 

torsdag den 15. august 2013

Loppefund ▶ Smølfer

I lørdags var vi et kort smut på loppemarked eller rettere børneloppemarked.

Og jeg var så heldig at finde to skønne bøger med Smølferne, en dvd og så fik jeg det søde kortspil (sorteper) med Smølferne foræret helt gratis.




Det skønne kortspil med Smølfer.


Dvd med Smølfer.

Skønt at finde/få disse herligheder, når man som jeg og Sille er Smølfefan.

Vi fejrede Smølfe lopperne med en Smølfekiks



To stk. Smølfekiks - mums ;-)

onsdag den 14. august 2013

Hvad man ikke har, kan man lave selv

Sille pigen havde fået nye bøger i skolen og de skulle bindes ind. Vi havde ikke noget bogbind i gemmerne og jeg sagde til Sille, at jeg ville købe noget dagen efter.
Næ næ den gik ikke, for bøgerne SKULLE bindes ind NU.

Tænke tænke..... frem med noget papir og tusser, så  nu kan jeg så sige,
at jeg har designet mit helt eget bogbind ;-) Hi hi...





En tilfreds Sille kunne lægge skolebøgerne i tasken og hun kvitterede som tak mig med det STØRSTE knus jeg kunne ønske.



tirsdag den 13. august 2013

DOT for Dottie


Så blev den første nederdel færdig.

Stoffet med dots er fra Riley Blake og er så lækkert.
Nederdelen er hermed døbt Dottie ;o)

Modellen er en mellemting mellem en hel- og halvsol nederdel.
Jeg ved jeg har skrevet det før, men skriver det lige igen:
modellen er bare super god til mine piger.

Jeg får lige taget et par billeder med et stk. barn i, så kommer nederdelen nok bedre til sin ret.



mandag den 12. august 2013

Back to school

Det obligatoriske billede første skoledag efter ferien.


Sille starter i 3.C og Emma i 1.B.

Sille har glædet sig som en gal på at starte i skole igen.
 Den sidste uge har hun talt ned til, det skulle blive mandag.


Pigerne har fået et bølgejern til håret og i følge dem, kunne man ikke starte, 
i skole uden bølger i håret. 

Tja hvad gør man ikke som mor for sine guldklumper. 
En hel time i morges stod jeg og bølgede hår.
Pigerne sprang ud af sengen 6.15 og var klar til "bølgetur".

Vi er herhjemme helt vilde med Hr. Skægs Første skoledagssang
Kender I den ikke kan I høre den HER

torsdag den 8. august 2013

Børnearbejde ;o)

Da vi var på indkøb i Kvickly, kom pigerne løbende med spader og små arbejdshandsker

"Må vi ikke nok få en spade og handsker mooooaaar?"

Hmmm spade og arbejdshandsker for 20 kr pr. sæt, så skidt, pigerne fik hver et sæt.
En handlende mand i butikken så smilende på pigerne, som hver gik rundt med arbejdshandsker og spade over skulden og sagde "Det kan da vist kaldes børnearbejde!" hi hi....



Mine to have arbejdere.


Nå må vi komme igang med at grave, tænker de to piger.....

Der blev gravet flere steder i haven - dog kun steder farmand havde godkendt hi hi....


     
Min skønneSille-mus, tandløs og med rokketænder.