mandag den 28. oktober 2013

Et legehus kan flyve

Hold på hat og briller... .

Her stormer det voldsomt og ja vores skønne legehus tog sig en flyvetur øv øv.


Pigerne er helt oppe at køre over deres kære legehus.

Dog er der hustage der er fløjet flere steder, 
det er jo langt værre end vores lille legehus.

Ellers er der store tagplader, drivhuse, aviser, trampoliner mm der får sig en flyventur.

Nu siger vi tak for denne gang Hr. Storm.




torsdag den 24. oktober 2013

Englebasser - DIY

I dag er det 2 måneder til juleaften og det skal da markeres med et lidt juleri.

Jeg har fået mine små englebasser gjort flyveklar og taa daa her er de så:




Sådan laver du en englebasse:

Du skal bruge gammeldags træklemmer - de kan købes i hobby butikker

Garn i de ønskede farver

Papir til vinger

Tus til til at male hår mm.


Start med at tegne ansigt, hår m.m.

Du laver en god tyk pompon, men husk ikke at binde den for stramt, når du til sidst samler den.

Pomponen trækkes på tøjklemmen, giv den en gang lim

Klip vinger ud og lim op

og din englebasse er født!








onsdag den 23. oktober 2013

Happy scary halloween græskar


Pigerne og jeg har lavet græskar, en fast tradition d. 20. oktober.

Hvorfor lige d. 20. tænker du nok?????

Min far har fødselsdag d. 21.  og for nogle år siden startede vi en tradition med, at give min far / pigernes morfar et græskar. 
Han bor alene min kære far og han blev så glad for den, at nu skal han da ha' en hver fødselsdag - hyggeligt med selvbryggede traditioner.

Ja ja nogle siger traditionen kommet hertil fra store USA og hva så, der er da skisme hyggeligt, at fedte rundt med græskar helt op i hårbunden, sammen med ungerne.

Ikke mindst hyggeligt, når der om aftenen er lys i de skønne scary græskar.


Nå om traditionen kommer fra USA eller er keltisk som den oprindeligt er,  lænyder jeg samværet med ungerne i halloween tiden :-)

tirsdag den 22. oktober 2013

Jeg kaster håndklædet i ringen....

Jeg har næsten gennemført, men nu orker jeg ikke den october challenge længere!
 
Det er mere end belastning end sjov, at lave de indlæg, så nu er det
 
slut, ende, end, finito
 
med den challange ;o)



 
 
 
Jeg mangler stadig en som vil være med i adventspakkelegen.

Kom nu er der ikke bare en der vil være med,
det bliver så hyggeligt ;o)




 
 
 
 
 

mandag den 21. oktober 2013

Vil du bytte med mig ? Adventspakkeleg

Jeg har lige meldt mig til en adventspakkeleg hos Anne-Sofie.





Reglerne er simple:

 Lav eller køb 4 gaver og find 4 bloggere at bytte med. 

Så kan du hver søndag i advent åbne en gave fra en medblogger!

Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge du vil åbne gaverne.

Skriv gerne et indlæg (brug gerne billedet med pindsvinet, også ude i siden) 
med link til dem, som du bytter med, så andre kan se hvem der er med i legen 
og måske finde en byttemakker.

Det er tilladt at lave/deltage i flere runder.

Har du lyst til at bytte med mig, så skriv en kommentar herunder med din mail.


Vil du bytte med mig?


1. Anne-Sofie med bloggen Fingernem

2. Anja med bloggen Kreakuller

3. Susanne med bloggen Mit krearum

4. Laila med bloggen Hyggemor






October challange 20 : today.... (yesterday)

Today.... ja idag er der 64 dage til jul..... (65 dage i dag, jeg en dag for sent ude igen igen)

Det lyder ikke særligt længe vel....



Det er ingem hemmelighed at jeg ELSKER julen, hyggen,
 de kreative syslerier, forventningens glæde i mine pigers øjne,
julepynten, julegodterne, julemaden, jule historierne 
og ja jeg kan blive ved ;-)

Jeg har ikke altid elsket julen.
Mine forældre blev skilt da jeg var i starten af tyverne og fra det tidspunkt og frem til jeg fik Sille, betød julen ikke noget for mig. 
Jeg skulle vælge hvem jeg ville holde jul hos - mor eller far.
Ikke et sjovt valg, selvom man er voksen.

Alle traditionerne vi i familien havde opbygget, føltes at springe i tusind stykker, 
da mine forældre blev skilt.
Da Sille blev født, havde jeg fået min egen lille familie 
og kunne nu lave mine helt egne traditioner 
og fra det tidspunkt har min kærlighed til julen bare vokset.

Vil du se hvor lang tid der helt nøjagtigt i minutter plus sekunder så tag et kig forbi
Frøken klokken hun tæller ned ;-)


søndag den 20. oktober 2013

Zebra til Sille

Et par af mine aflagte leggings, har fået nyt liv og lever nu videre som et par zebra bukser til Sille.


Fedt at genbruge aflagt tøj og skabe noget nyt - det bliver jeg aldrig træt af.


Nu mangler jeg bare, at Sille prøver dem og ikke mindst godkender dem ;o)


Sille drømmer om, at få klippet sit hår i en page, meeennnn nu er det lige, 
at farmand ikke er helt med på ideen ;o(

Sille bad mig tage dette billede og sende til farmands mobil (han er på døgnvagt) så kan han tænke over, om ikke han går med til en page.

Jeg synes Silles lange hår er super flot, men er helt med på ideen om en page til hende.
Jeg skifter jo også selv hårfarve fra lyst til mørkt og så tilbage igen, 
har langt hår, bliver klippet kort og får langt hår igen.

Altså håret vokser jo ud igen ikk ;o)







lørdag den 19. oktober 2013

October challange 19 : Color orange

Det ville være oplagt, 
at  vise et billede af en halloween græskar, men næ nej det billede kommer om et par dage.

I stedet har jeg valgt en orange Hoptimist.
Jeg elsler de små tingester  og husker dem 
fra min barndom.
Vi havde ikke selv hjemme, men min onkel og tante havde en og
jeg var allerede den gang vild med den og ved ikke hvor mange gange jeg har trykket på den og set den hoppe 
;-)

Jeg har selv et par stykker af Hoptimisterne bla. den orange og 4 krus har jeg også.
Tja og ligesom da jeg var lille, trykker jeg på mine hoptimister for at se dem hoppe.

Mon det er den barnlige sjæl i mig, der gør jeg trykker på mine hoptimister
;-);-);-);-);-);-);-);-):-D


fredag den 18. oktober 2013

October challange 18 : Beginning and end

I dag blev dagen, hvor starten på en billedvæg er gået i gang.
 
Væggen har to grimme huller, som af en eller anden grund altid er blevet gemt bag billeder
og aldrig blevet lavet og det er de så heller ikke denne gang.
 
18: Beginning and end
 
 
To billeder med tekst, en stjerne i perler og min hæklede Atom pude og hjørnet er
lige som det skal være ;o)
 
 
Starten på min billedvæg ;o)
 

 

torsdag den 17. oktober 2013

October challange 17: I see faces

Dagens challange er nok ment således ø, at man ser en sky der ligner et ansigt eller en stikkontakt der ligner et ansigt...meeen nææ nej ingen af delene har jeg taget billede af.

Dog fandt jeg selvportrætter, som pigerne har manipuleret lidt med, så det er de faces I får.


17: I SEE FACES 


Jeg tænker pigerne har mmoret sig gevaldigr, 
da de har siddet og forvredet mit ansigt ..hi hi.

Bare til info så er billedet nederst til højre sådan jeg ser ud 
;-) smiiler.

onsdag den 16. oktober 2013

October challange 16 : In between

Her er jeg in between mini og maxi

16: IN BETWEEN





TRAIN skirt

Til blogtræf modtog vi den lækreste goodiebag og der i var blandt andet, 
et stykke lækkert jersey fra Kikkenborg stof.

Ud af stoffet kom denne TRAIN skirt til Emma.
Emma elsker små korte nederdele i jersey, så det var jo oplagt, at sy sådan et.

Der er ikke den store sy videnskab gemt i nederdelen, men den et stort hit.



Jeg har denne gang lagt stoffet dobbelt og synes nederdelen bliver flottere i faconen.



Nederdelen nåede knap nok ud af symaskinen, før Emma stod klar til at få taget billeder, hun kender efterhånden proceduren, når jeg har syet, skal der tages billeder ;o)




Jeg er i gang med endnu et projekt i resten af stoffet, men er ikke helt færdig......


tirsdag den 15. oktober 2013

October challange 15: parallel

Hvad ser du  ?
 
Dagens challange er parallel og jeg kom i tanke om ovenstående "synstest".
 
Dog tænker jeg også på filmen Sliding doors fra 1997 - en af mine ynglings film faktisk.
 
En film som handler om "hvad nu hvis" !
 
Vi følger Helen der ikke når toget og Helen der når toget, to forskellige liv, der forløber parallelt og flere gange krydser hinanden.
 
 
Filmen får mig til at tænke på livets små eller rettere store tilfældigheder,
hvor et spilt sekund sender livet i en helt ny retning!
 
Havde jeg den 23.dec 2000 ikke taget på besøg hos en kammerat og en masse gymnastik venner, havde jeg mon så siddet her i dag og skrevet på min blog, mens Ole sidder ved siden af mig  
og Sille og Emma vores herlige unger ligger og sover trygt i deres senge ?
 
Det er altså lidt underligt at tænke på?
 

mandag den 14. oktober 2013

October challange 14 : Grateful

Bedre kan det ikke siges



Hæklet petit coin halskæde

Jeg har haft gang i hæklenålen og hæklet en petit coin halskæde



Ideen til denne halskæde fik jeg, da jeg så  Henriette med bloggen Handmade by Henriette 
super søde møntpunge til poletter til blogtræf.

Henriettes super søde møntpunge, er de ikke fine ;o)
Billedet er lånt fra Henriettes blog.

Kunne du tænke dig en mønt pung eller petit coin halskæde,
så er Henriette så sød, at have lavet en DIY/opskrift

Sille har lige været til  fødselsdagfest ved to klasseveninder og gav veninderne hver en petit coin halskæde med 25 kroner i og de bragte stor glæde hos modtagerne.


Silles fine indpakning af gaverne.




søndag den 13. oktober 2013

Ideer til sød uhygge - gratis mini e-bog


Sød mini e-bog om uhyggelige ideer til halloween.

Bogen har ideer til udskæring af græskar, uhyggelige kager, 
farv selv tegninger m.m

Du kan downloade e-bogen HER
ganske gratis.





October challange 12: Two is enough + 13: Outdoor/nature

Bedre sent end aldrig...... I får da lige gårsdagens og dagens challange

12: TWO IS ENOUGH


 
Mine to skønne unger.
 
De er det skønneste i mit liv og jeg elsker dem overalt.
 
Vi bliver tit spurgt - "Skal I ikke have en nr. 3" og svaret er "Nej" og vi er enige om det.
Vi har to lækre, sunde og raske børn og det er lige det, vi ønsker,
two is enough.
 
 
13: OUTDOOR/NATURE
 
 
Billedet er taget ved sommerhusets dejlige strand i sommers.
 
Tættere kan man næste ikke komme på naturen,
strand, vand og skov lige rundt omkring en, der er da det skønneste.
 
 
Dagen i dag har vi fejret min svigerfar, han fyldte 73 år i går.
Jeg må sige, at jeg er godt mæt efter at have indtaget svigermors steg med brun sovs og kartofler, is med hjemmelavet hindbær sovs og derefter hjemmebag og kaffe.
 
Uhhhh mon ikke jeg skulle træde lidt i motionscyklens pedaler her til aften,
både for samvittighedens og kroppens skyld ;o)
 
 
 
 
 



fredag den 11. oktober 2013

October challange 11: Selfie with a stranger

I må nøjes med et billede fra i sommers i dagens challange, jeg må indrømme jeg fuldstændig havde glemt, at få taget et selfie with a stranger...


Her er jeg med to lækre fyre, som naturen har skabt dem.

Billedet er taget i Damparken, et smukt åndehul i midten af vores by.
 Et sted som har en hel speciel betydning i mit liv.

Damparken har på en måde altid været en del af mit liv. 
Mor mor gik ture der med mig, mens jeg lå i min brune Brio barnevogen, jeg har leget utallige timer der, da jeg blev større, festet sidste skoledag, gået kæresteture, holdt Skt. Hans, stået på skøjter på isen, gået rigtig mange ture med Sille, da hun lå i barnevogn og senere haft hende med på legepladsen, fodret ænder der, 
været til koncert, cirkus, cyklet på vandcykler og stadig den dag i dag besøges Damparken ofte med pigerne.

Jeg har så mange fantastiske minder derfra, jeg elsker det sted og savner faktisk, at jeg ikke længere, bare lige kan gå derned og gå en tur. 
Vi bor i et villakvarter ca 5 km derfra. 
Men det er helt sikkert, at når pigerne flytter hjemnefra, flytter vi tilbage til byen 
og min dejlige Dampark.

Tilbage til de to nøgne strangers, som faktisk efter 37 års bekendtskab, egentlig ikke er spor fremmede for mig. 
De to mænd har stået der og "pyntet" i regn, vind, sommer og sne og oplevet mig fra lille,
 til teenager og nu som mor. 
Mon ikke de også står der, når jeg engang kommer trissende med mit gangstativ...
;-)


God weekend derude og god efterårsferie



torsdag den 10. oktober 2013

October challange 9 : I miss this og 10 : One thing we dont know about you

For pokker da dagene går og jeg fik ikke postet indlægget i October challangen i går.
Så i dag for I dobbelt up.



Der skal ikke herske nogen tvivl om, 
at jeg savner de skønne sommerdage ved sommerhuset stranden.

Sol, sand, afslapning og masser af glade børn.

9: I MISS THIS


Mine skanker og tæer med tang på, 
med udsigt til en tømmerflåde fyldt med sommerglade børn.

Uhhh lala noget I ikke ved om mig.....

Jeg har for ca. 15 år siden været hårmodel og fik taget nogle total flotte billeder.

Men altså jeg så jo også knaldhamrende godt ud dengang!

10: ONE THING YOU DONT KNOW ABOUT
YOU


Ja det er mig, det røde lyn.

tirsdag den 8. oktober 2013

October challange 8: Incomplete

Disse" ikke helt færdige" englebasser får i dag lov til,
 at blive flashet i anledningen af oktober challangen.

8 : INCOMPLETE




Englebasser uden vinger og sidste finish, incomplete i den grad!

jeg vil glæde mig til at vise jer det færdige resultat,
lladcos kalde indlæget et sneak peak ;-)

Ugle puder af viskestykker

De to færdig syede ugler i sofaen.

I Føtex så viskestykkerne med ugler på
til en 10'er og straks opstod ideen, at de skulle ende livet som viskestykker
og blive til to skønne puder i stedet.


Viskestykkerne inden mødet med saksen.



Jeg tænker det ikke varer længe for pigerne napper sig en ugle værd.

mandag den 7. oktober 2013

October challange 7 : Always with me

Jeg kan vist ikke komme uden om,
 at min smartphone altid er inden for rækkevide og altid med mig, 
når jeg forlader mit kære hjem.

7 : ALWAYS WITH ME


Smartphonen bruges ikke kun til at ringe fra eller skrive sms' er med.
Den bruges også til at læse mails, tjekke skoleintra, læse blogs, læse aviser, lure på Pinterest mm.

Jeg må indrømme min smartphone er blevet en slags livline.



søndag den 6. oktober 2013

October challange 6: A good habit

Min allerbedste vane er helt bestemt, at nyde de små ting i livet ;-)

Jeg har til lagt mig den vane efter mange års sygdom
( tilbagevendende depressioner, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom),
 som gør hverdagene til en evig udfordring.

Dog har jeg de seneste år, valgt at se på det positive i mit liv, nyde de små ting og jeg bliver bedre og bedre til det - øvelse gør mester, siges der.

Mine sygdomme er kroniske og derfor kunne jeg vælge at sætte mig hen og have ondt af mig selv og lade min hverdag være præget af grå skyer og give op eller også vælge at nyde de stunder hvor sygdommen ikke styrer mit liv for meget og leve livet.
Og det sidste er mit valg !


Og jo jeg er har skam også dage, hvor jeg bander den lorte sygdom til sydpolen og ønsker et helt normalt liv uden altid skulle tænke sygdom før alt andet.

 Jo det gør ondt, at skulle tage det ene fravalg efter det andet, for at få min hverdag til at fungere, det gør ondt når, der er nogle mennesker der ikke kan forstå jeg er syg, for man kan jo ikke se det på mig og det gør ondt at, min sygdom har indflydelse på mine børn og mands hverdag.

Jeg gider ikke længere at spilde tiden på alt det jeg ikke kan,  men fokusere på alle de skønne ting jeg stadig har mulighed for, jeg vil have noget ud af mit liv og være tilfreds.

Jeg så dette skønne citat hos en bekendt og det passer bare så godt til mig og mit liv.


....og jeg ser så mange skønne ting.




Mit første blogtræf - ohh yeahh

Så har jeg været til mit første blogtræf hos Libbie og Lena, om det var gost Jeps det var det!
 
Det er bare så fedt at møde så mange piger, men samme interesse, som en selv.
Der blev snakket, spist og ikke mindst lavet diverse kreative projekter.
 
 
Skønne blogpiger i gang med byt-en-pakke 7 gange til højre.
 
 
 
Jeg fik denne skønne taske med to halloween ophæng i, det er Pia.
Endnu engang tak for den fine gave.
 
Der var mange spændende projekter i gang og jeg nåede slet ikke,
 at få taget billeder af alle, men her er et lille udpluk. 
 
 


 
 
 
Alle deltagere modtog denne fine goodiebag,
der mangler måske lige lidt på billedet, men mine piger kunne ikke lade være med,
at pille ved alle herlighederne.

 
 
Der var goodies fra:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Stor TAK til Libbie og Lena for et super blogtræf, det var en stor fornøjelse ;o)