fredag den 11. oktober 2013

October challange 11: Selfie with a stranger

I må nøjes med et billede fra i sommers i dagens challange, jeg må indrømme jeg fuldstændig havde glemt, at få taget et selfie with a stranger...


Her er jeg med to lækre fyre, som naturen har skabt dem.

Billedet er taget i Damparken, et smukt åndehul i midten af vores by.
 Et sted som har en hel speciel betydning i mit liv.

Damparken har på en måde altid været en del af mit liv. 
Mor mor gik ture der med mig, mens jeg lå i min brune Brio barnevogen, jeg har leget utallige timer der, da jeg blev større, festet sidste skoledag, gået kæresteture, holdt Skt. Hans, stået på skøjter på isen, gået rigtig mange ture med Sille, da hun lå i barnevogn og senere haft hende med på legepladsen, fodret ænder der, 
været til koncert, cirkus, cyklet på vandcykler og stadig den dag i dag besøges Damparken ofte med pigerne.

Jeg har så mange fantastiske minder derfra, jeg elsker det sted og savner faktisk, at jeg ikke længere, bare lige kan gå derned og gå en tur. 
Vi bor i et villakvarter ca 5 km derfra. 
Men det er helt sikkert, at når pigerne flytter hjemnefra, flytter vi tilbage til byen 
og min dejlige Dampark.

Tilbage til de to nøgne strangers, som faktisk efter 37 års bekendtskab, egentlig ikke er spor fremmede for mig. 
De to mænd har stået der og "pyntet" i regn, vind, sommer og sne og oplevet mig fra lille,
 til teenager og nu som mor. 
Mon ikke de også står der, når jeg engang kommer trissende med mit gangstativ...
;-)


God weekend derude og god efterårsferie



1 kommentar:

  1. He he, det var en god måde at bruge det på. Jeg har kun været sammen med mennesker jeg kender idag, så det har været lidt svært :-)

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)