tirsdag den 3. december 2013

Adventskransen 2013 - om at tælle ned til jul - forventninger og savn

I år havde jeg sådan lyst til, at lave en utraditionel adventskrans, 
men men men i sidste ende kunne jeg alligevel ikke bryde jule traditionen med en adventskrans af gren, 
som jeg har haft siden barndommen og frem til nu.

Julen er jo traditionernes tid, så det blev en krans af gran, 
pyntet med små pakker og fire hvide bloklys i midten.




Adventskransen står på et gammel bambusfad, som jeg har malet neon indeni.

Advent er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer Jesus' fødsel.
Stjerner og levende lys hører til advent, 
fordi Gud tændte lys i menneskets mørke, da Jesus blev født.
Mange advents traditioner handler om, at glæde sig og tælle ned til juleaften.

Hjemme hos os er julen, nok mere end tradition end vi fejrer Jesus' fødsel. 
Vi er kristne, men ikke dybt troende - slet ikke.

Dog læser vi historien om Jesus' fødsel og snakker om hvad advent og jul er for noget. 
Vi snakker om hvor julen stammer fra, at nogle mennesker ikke holder jul, nogle har ikke råd 
og at der er nogle mennesker, der ikke har nogen, at holde jul med.

Jeg synes det er vigtigt, at mine piger ved, at ikke alle er så heldige som de er, 
at det ikke bare er en selvfølge, at julehygge, at nissen kommer på besøg, at få advents gaver, julegaver og opleve al den hygge der hører med til julen hjemme hos os.

Til slut vil sende de kærligste tanker til min kære mormor, 
som døde for 26 år siden og jeg husker dagen lige så tydeligt.
Jeg var dengang en lille pige på 10 år og i dag er jeg mor til to skønne piger og en dejlig mand.
Vildt som tiden går og ting forandre sig ;o)
Selvom det er mange år siden, så savner jeg hende helt vildt og hvor ville jeg gerne have haft muligheden for, at kunne vise hende mine skønne piger <3











3 kommentarer:

  1. Hvor er den sød med de små gavepakker! I år valgte jeg at droppe adventskansen, men vil gerne "gemme" ideen til næste år. Også smart og nemt med lys i midten.

    Alt det du skriver om julen er så rigtig, og dejligt at du forsøger at opdrage dine børn med de tanker. Synes tit at det er synd at man forveksler julen med gaveregn, for det er slet ikke det, det handler om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord Elena og glædelig december til dig ;-).

      Slet
  2. Sikke en fin adventskrans, traditionel med pift at supermoderne! : )
    Og skønt indlæg om juletraditioner og savn og taknemlighed. Rigtig god dag til dig!

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)