mandag den 9. december 2013

En kurv fuld af JUL

I årens løb har vi samlet en masse julebøger sammen og hvert år til jul kommer bøgerne frem 
og der er stor gensyns glæde.

Der er en god blanding Bamses julerejse fra da pigerne var små, til billedbøger om jul og højtlæsningsbøger, ja Sille er så stor nu, at hun selv kan læse dem alle - puhhh som tiden går.

Mellem julebøgerne er der også Julekalenderbøger, bøger med 24 små bøger i,
 en lille bitte bog til hver dag.
Jeg kan, lige som pigerne, ikke stå for de små bøger.

Alle bøgerne ligger i en stor fletkurv i køkkenet.
Kurven har fået en kunstig granranke på og en pink sløjfe.
Nede i kurven sidder læsenissen og passer på alle julebøgerne.


I granranken gemmer pigerne de små breve, de får ved 
Simme og Selma - de to nisser der flytter ind hos os hver december.

Der er i år kommet en ny julebog til samlingen,  som vi læser et kapitel i hver dag.
Bogen er skrevet af Thomas Winding og hedder 
JUL HELE ÅRET.


Juleaften vågner to nisser i en klippehule på Bornholm og kan intet huske, men langsomt får de hukommelsen tilbage og kan til sidst huske alt det, de har glemt - og så får de meget travlt ...

Jul hele året er en anderledes kalenderbog. Fortællingen starter juleaftensdag, 
hvorefter vi følger de to nisser helt frem til næste jul.
Man kan læse  et kapitel hver dag i julemåneden, eller læse den året rundt,
 lige præcis når du har lyst.

God jule-læselyst ;o)













4 kommentarer:

  1. Sikken skøn ide - bidrager sikkert til god opdragelse og giver hyggelig tid sammen :)

    SvarSlet
  2. Det lyder da rigtig hyggeligt.

    Mona

    SvarSlet
  3. Hvor er det en god idé - den må jeg kopiere til næste år.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  4. Tak for tippet. "Jul hele året" er lige hoppet på ønskelisten :-)
    Kh Christina

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)