søndag den 26. januar 2014

Gaveindpakning : Cirkustelt

I lørdags var Emma til fødselsdag ved to piger fra klassen og temaet var klovne.

Vi havde købt en sød ring til hver af pigerne og så skulle de have penge også.

Nu kan de der pengegaver godt være lidt kedelige når man fylder 8 år og det skulle Emmas gave ikke være. Emma foreslog et lille cirkustelt hvor gaven kunne være inden i.

Åhhh det får jeg ud af, at jeg kan lave alt muligt kreativt og i Emmas øjne, kan jeg alt ;-)










Det færdige resultat et cirkustelt med artister og plads til gave inden i.

Jeg fandt en skabelon på nettet, lige til at printe ud og farvelægge.

Emma og jeg farvede telt og artister og sammen  fik vi lavet to små cirkustelte.

Du kan finde cirkusteltet her  og  artisterne her hvis du vil lave dit helt eget lille cirkus.










1 kommentar:

  1. hold da op kan man virkelig "bare lige" finde sådan sager på nettet og printe ud- fornemt.

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)