søndag den 30. marts 2014

Vi har været på Den gyldne Måge - indrømmet !

I går inviede vi sommerhuset og nu er vi klar til sæson 2014.

Det er det dejligst lille sommerhus, vi tænker det som vores, 
men det er min mor og bonusfars.

Sommerhuset er noget helt særligt, et samlingspunkt for familien.
Min bonussøster og jeg har tilbragt mange timer på solvognene med tøseblade og tøsesnak- inden vi fik børn.

Nu har bonussøster, bonusbror og jeg fået børn, 6 stk. i alt, så der er gang i hytten, når alle mand er der.

Nå men efter en total afslapper i sommerhuset orkede vi ikke, at lave mad og den var børnene hurtigt til at fange og afsted på Den gyldne Måge - McDonalds;-)

Selvfølgelig mødte vi en masse vi kendte, blev næsten skyllet i Cola, eftersom en ung fyr snublede lige ved vores bord  med to STORE Colaer, heldigvis blev vi ikke ramt.

Hjem kom vi også med Happy Meal legetøj.
Denne gang en lille plastik Furby, der siger som et stykke hunde legetøj.
Emma er vild med Furby og er mega glad, da store søster forærede sin Furby til Ems.

Med hjem havde vi også en papfigur med Furby, som vi har sat i ramme og nu hænger på Emmas billedvæg.







Alt i alt en ren win win dag i går ;-)

onsdag den 26. marts 2014

Selvforkælelse

Dagen startede jeg med en time på et afspændingshold i Fitness Wold.

Åhh hvor var det dejligt med 100 % fokus på en selv, at kunne koncentrere sig om sin vejrtrækning og få afspændt musklerne er fantastisk. 

Efter forældrekaffe i pigernes SFO, nød jeg en kop kaffe og det skønne blad Sallys, som er med i Hendes Verden denne uge.

Pigerne havde en legekammerat med hjemme, så der var ro til at jeg kunne blive fyldt op med nye kreative ideer ;-)


mandag den 24. marts 2014

Æggede høns

I går søndag, havde vi gang i karton, saks og maling.

Efter en lørdag i gymnastikkens tegn og 14 timer i hallen til opvisning samt aften fest,
så slappede vi af med fremstillibgen af de æggede høns.







Materialer til æggede høns:

Hvidt karton
Tusser til at lave prikker med
Æggebakke
Gul maling og pensel
Bånd til sløjfer - jeg har hæklet små bånd
Rulle øjne fra Tiger.

Jeg ved ikke hvorfor, men mine billeder bliver så mørke,
når jeg lægger dem på bloggen!

Er der nogen der ved, hvorfor det sker?

torsdag den 20. marts 2014

Hvor er kyllingen ?????

Foråret er i fuld firspring, påsken er lige om hjørnet 
og min lyst til gult i indretningen finder vej.

Jeg har lavet en sød og lidt anderledes påske dekoration, 
selvfølgelig med farven gul.







Alle materialer er genbrug:

Tallerkenen er købt i genbrug og maler med Posca tush
Det store G er et fra gemmerne
Vasen er også fra genbrug
Æggeskalen er fra da vi bagte boller
De to lam er fra da jeg var lille
Og kyllingen den er væk!








mandag den 17. marts 2014

Hæklerier med STORT.....

Jeg har set mange af jer hækle med stofgarn og har tit tænkt
 "Det må jeg også prøve" 
og da Fakta har stofgarn til 49 kr., 
var det tid til at hækle med stor hæklenål.


Jeg håber på, at mit STORE hækleri ender med,
 en af de der fixe hængekurve.



lørdag den 15. marts 2014

Leo bunny

Når jeg sidder med pigerne og laver lektier, ser TV eller nyder forårssolen på terassen, så svinger hæklenålen.

Jeg elsker at frihækle, at have en ide og så få kreeret til et færdigt produkt,
 er en fed proces.
Det sker at ideen ikke altid bliver som tænkt, 
men så travler jeg op og starter igen.

Leo bunny er blevet lige præcis sådan,
 som jeg havde tænkt mig.


For at Leo kan stå fast, har jeg brugt en stor trækugle, som krop 
og hæklet uden om den. 
Hovedet er med blødt fyld og så en 
sløjfe om halsen i leo print - selvfølgelig!

Selvom om man hedder Leo,
 kan man godt være lyserød!


onsdag den 12. marts 2014

NYT HÅR - FORDI DET ER FORÅR

Vintergækker titter op og solen skinner så dejligt, foråret er på vej.

Jeg ved ikke hvad der sker med mig, men føler lidt lige som, når køerne bliver lukket ud efter vinteren - ny energi og lyst til fornyelse.

Så et ring til en god bekendt -tidligere frisør - og vupti så kom der lige lyse striber i og slut med mørke lokker.


Jeg er super glad for resultatet og er nu klar til lysere dage.

Da jeg i mit naturlige hår har ekstremt meget rød pigment, 
titter de orange toner frem,  når mit hår bliver lysnet. 
Der går som regel en farvning eller to til,
 før det røde pigment bliver overmandet.

Min fætter var som barn total rødhåret og min farmor havde lyst hår, 
men også det røde pigment, så farmor tak for det.
 Det er ikke det fedeste med rødt pigment,
 når nu det aske blond man gerne vil være!

Kære farmor en stor tak skal du også ha', for jeg 
har været så heldig, at arve din kæmpe hårpagt, 
et stort kraftigt hår, der kan klare farver og lysninger ;-)

Så må vi se hvilken farve håret skal ha' til efteråret?

mandag den 10. marts 2014

Easter bunnies - af papruller

Små søde easter bunnies i pastel farver og med rulleøjne.


Kunne du tænke dig, at lave dine egne små easter bunnies,
skal du bruge

Køkkenrulle-/toiletpapirruller
Papir i ønskede farver
Rulleøjne ( jeg har købt i Fættee BR)
En lim og saks


Sådan gør du:
Papiret limes på rullen 
øre klippes og limes på
 næse og tænder klippes og limes på 
og til sidst klistres øjne på.

Emma lavede sin egen version og de kom til , 
at se således ud:



Emma ville ikke have rulleøjne på og bad mig efter ,
nøje instruktioner, 
tegne øjne-næse og mund.

Hun klippede selv græs til sine små harer.




søndag den 9. marts 2014

Når familien er ude, danser mor på bordet...

Manden min og mine to piger tog i fredags på skiferie i Østrig,
sammen to andre fædre og deres børn. 

Minibussen kørte fredag kl. 19.00 fra Starup med to piger, 4 drenge og 3 superfædre afsted på tur, uden "morpylder" men med højt humør.



Så hjemme er der døbt MOR-MIG tid, tænk at være så heldig at have hele  4 dage til ,
at gøre lige hvad jeg lyster.

Fredag flød jeg i sofaen og så en eller anden film. 

Lørdag stod på opvisning med mit gymnastik pigehold 1.-3.kl, som jeg træner, 
eftermiddagen tullede jeg rundt og var lidt kreativ.

Mine gymnastikpiger 


Lørdag aften hyggede jeg sammen med en veninde, 
hvis mand og børn også er med på skitur.
Vi fik det lækreste mad og hyggede. 
Jeg var først hjemme ved et tiden.

Jeg synes simpelthen det er så fedt, 
at mine piger er afsted med farmand helt alene, 
tænk hvor fedt, at få sådan en oplevelse.

Jeg er pga. Ole arbejder døgnvagter meget selv med pigerne, Ole har ikke ferie når pigerne har ferie og har kun en hel weekend fri hver 4. weekend.
Vi laver rigtig mange ting sammen pigerne ogvjeg og får nogle super oplevelser, 
bare os tre.
Derfor gør det mig så glad, at farmand og pigerne nu får denne oplevelse.

Er jeg morbekymret....uhh ja...jeg havde da mine bekrymringer, at de skulle afsted uden mig og at jeg ikke skulle have "kontrollen" over hvad de laver. 
Men fredag da de tog afsted, var der ingen bekrymringer at all.
At se pigerne så ellevilde, fuld af spænding og glæde, åhhh det er da fantastisk.

Tja det er jo nok også en lille øvelse i "at give slip" på de kære små, der jo ikke er små mere.
De kan jo meget mere end hvor mor her tror ;-)
Og det bliver så fedt, at få dem alle hjem igen tirdag aften, 
men indtil der ,danser jeg på bordet.

Nu skal søndagen kick startes med en kop kaffe 










fredag den 7. marts 2014

Årets første påskepynt

Fastelavn er overstået og vejret smiler lidt af forår.
Og med påsken lige om hjørnet er det tid til, at lege lidt med påskepynten.

Årets første påskeharer





Emma har selv lavet kjole til haren til højre af muffinsforme, 
de andre har jeg påklædt.

Inspirationen har jeg fået hos Olineart

Harerne er ca. 20 cm høje og lavet af kraftig karton. 



Der hænger den lille Frk. Hare så fint i stuen.

Der er flere påskerier på vej !



mandag den 3. marts 2014

RED roligan AND WHITE angel

Mine skønne piger udklædt til fastelavnsfesten på skolen.









I går var pigerne rundt og synge "Fastelavn er mit navn...."
og de kom hjem med masser af og slik og lidt småpenge,
 en ganske indbringende tur.

Emma kunne ikke få englekjolen ud over jakken, så hun var spøgelse.