søndag den 6. april 2014

Den første runde fødselsdag 10 år

Tænk sig min lille Sille mus fyldte i går 10 år.

Jeg kan slet ikke forstå, at det er 10 år siden, jeg første gang, sad med hende i mine arme.
En fin lille baby på 3830 g og 52 cm og nu løber der en lang smuk starut rundt på knap halvanden meter, går i 3.kl., har stor appetit på livet og er ved at blive en stor meget selvstændig pige.


I fredags var morfar forbi og fejrede Silles fødselsdag
 og i går kom så resten af familien.

Jeg tog i går barnets bog frem, son  jeg i tidens løb har  noteret og sat billeder i, 
frem og tog lige en tur ned af Memory Lane.

I bogen havde jeg også noteret , hvad hovedoverskrifterne aviserne var d. 5.  april 2004 
de handlede om Kronprins Frederik og Mary kommende bryllup.

Statsminister i 2004 : Anders Fogh Rasmussen

USAs præsident: Bush

Jeg havde også noteret, at en liter benzin kostede 8 kr.,
 en liter mælk 4,5 kr. og et frimærke 4,5 kr.
Det da meget skægt, at samnenligne med nu, hvor benzin prisen er blevet en del dyrere.

Desuden havde jeg noteret hvad der var for hændelser/begivenheder i DK 
og i verden i året 2004.

Den 300 kg klumpfisk dør, da der udbrød brand i Nordsømuseet.


2, 3 million seere ser Krøniken i fjernsynet.

Lego koncernen fremviser et rekordunderskud på 1, 4 millarder for 2003.

190 mennesker bliver dræbt og 1500 såret i Spanien, ved ti
bombeeksplotioner i reginaltogene.

Build a bear åbner i april sin første forretning i Tivoli.

Listen er lang og hvis du er nysgerrig, hvad der mere skete i 2004, så kig HER

Meget er sket på 10 år og tænk hvad der ikke kommer til af ske fremover, 
puhh det bliver spændende. 

Nu vil jeg hoppe fra Memory Lane og frem til nutiden 
og nyde hvert lille øjeblik sammen med lille dejlige familie.

Dagen i dag står i gymnastikkens tegn. 
Sille skal til træning med TeamGym holdet, 
de skal til kvalifikatiobsrunde i Roskilde næste weekend.

Det bliver lidt hårdt for Sille musen, hun er ramt af falsk strubehoste og har ondt i halsen. 
Heldigvis ingen feber og pigebarnet VIL og mener hun skal til gymnastik.

Heldigvis er træningen kun to timer, så det er lige til at overkomme.
Derefter må hun hjem og slappe af.

God søndag 
;-)



1 kommentar:

  1. Stor tillykke med hende, ja tiden flyver bare afsted.

    Mona

    SvarSlet

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)