søndag den 7. september 2014

At kæmpe, miste, håbe og vinde - Stafet for livet 2014

Denne weekend har stået på velgørenhed i vores lille familie 
og ikke mindst i vores lille by.




Allerede ved åbningen af Stafet for Livet i Haderslev lørdag den 6. september 2014 stod det klart, at der med ca. 5200 tilmeldte deltagere er tale om  Europas største udendørs Stafet for Livet-arrangement - det da for sejt.


Det sydede og boblede i Haderslevs smukke Dampark,
hvor arrangementet fandt sted.
Unge, gamle, babyer i barnevogne, løbere, gående 
og folk i kørestole, gik sammen i kæmpen mod Kræften.
En fællesskabsfølelse der gav kuldegysninger og stadig sidder i kroppen på mig.


Haderslevs smukke Dampark, midtpunkt for 
Stafet for livet.



Tid til leg og eftertanke blev der også tid til,
på legepladserne rundt i Damparken.


Jeg må indrømme, da vi om aftenen gik en sidste runde 
og alle lysposerne med beskeder til afdøde, til dem der overlevede
 og de der stadig håber på helbredelse, 
blev jeg meget bevæget.

Synet af de mange lysposer i den mørke nat var bare så smuk.


Vi har her i familien besluttet, 
at vi næste år helt sikkert deltager 
og denne gang på et hold.

At kunne forene velgørenhed, motion, nydelse, eftertanke, 
sammenhold, tid, ro, sjov 
og  håb i et helt døgn er enestående.

Stafet for livet 2015 - vi er klar !





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad, når du lægger en besked til mig ;o)